Kirkesangbogen

Kirkesangbogen

Kirkesangbogen går nye veje for at imødekomme det 21. århundredes kirke- og kulturliv.

Ambitionen er at videreudvikle og dermed styrke den helt unikke danske tradition for kirkelig fællessang. Kirkesangbogen præsenterer mangfoldige tolkninger af kristent trosliv og eksistens. Intentionen er at videreudvikle fællessangen og bygge bro mellem nye og ældre salme- og sangtraditioner. Salmernes udtryk vil være genkendeligt for både vante og nye kirkegængere og skabe sammenhæng mellem samtidens livsforståelse og musikalske virkelighed, og salmens traditionelle univers.

Redaktionsgruppen bag Kirkesangbogen tæller stærke kræfter på både den musikalske og teologiske side. De har gennemgået et tusindtal stort materiale af især danske salmer og sange fra de seneste ca. 50 år med henblik på at udvælge de bedst egnede. Nye frugtbare samarbejder mellem sangskrivere, digtere og komponister er desuden blevet indgået på en række workshops.

Redaktionsgruppen
Rasmus Nøjgaard, formand, sognepræst, cand. theol. et phil.
Inge Marstal, næstformand, professor emeritus på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Helene Dam, sognepræst,cand. theol. et phil. i retorik
Henrik Marstal, ph.d. og lektor ved Rytmisk Musikkonservatorium, musiker